leitsage,
der
;
–/-n
.
›Wegkundiger, Führer‹;
vgl. 4; 5; 7,
1
1.

Belegblock:

Strehlke, Nic. Jerosch. Chron. (
preuß.
,
um 1330
/
40
):
dô wurdin si sô gar geblant, | daz sî zweͥne tage | irre der leitsage | vuͤrte úf der wilde breit.